Motor

I vores motorsektion kan du finde næsten alt vedrørende motoren – både servicearbejder, reparationsanvisninger og fejlfindingsprocedurer via symptomgenkendelse.
Har du f.eks. en motor, der støjer meget, så går du ind på vores motorside og finder nærmere ud af, hvor støjen kommer fra. Mener du, at støjen kommer fra din generator, så klikker du ind på ”Generator” og her får du en nærmere beskrivelse af, hvad du kan gøre for at få fundet frem til fejlen og få den udbedret.
Er du derimod mere til at få en præcis vejledning i, hvordan du f.eks. skiftet en toppakning, så ligger denne komplette vejledning også i denne sektion.
Vi har en stor sektion udelukkende med servicearbejder – dvs. mange af de operationer, der bliver lavet ved et service, beskrives her. Vi forklarer, hvorfor det er vigtigt, at du passer din bil med service og der er også en komplet beskrivelse af, hvordan du udskifter tandremmen på din bil.

Har du derimod selv lavet noget fejlfinding og kommet frem til, at der ikke er gnist på dine tændrør, så kan du blive hjulpet videre herfra. Vi her nedenfor taget et lille udsnit fra sitet, hvor du kan se, hvad du skal gøre, hvis der ikke er gnist på tændrøret:

Gnist
Er der ingen gnist på tændrøret?
Der tages udgangspunkt i et konventionelt tændingsanlæg med platiner og fordelerdæksel.
Afmonter et tændrør og monter et prøvetændrør på kablet.



1. Tændspole. 2. Strømfordeler. 3. Kondensator. 4. Platiner. Rv Formodstand.

Læg prøvetændrøret an mod stel og kør med starteren. Se om der er gnist.
Ingen gnist: Kontroller tændspolen: Alle ledninger skal være afmonteret, når følgende kontrolleres: Primærsiden i spolen udmåles mellem klemme 1 og 15. Modstanden skal være mellem 0 og 2 ohm, hvis anlægget er monteret med formodstand. Er der ingen formodstand, skal modstanden være mellem 3 og 4 ohm.
Sekundærsiden udmåles mellem klemme 1 og 4 eller mellem klemme 15 og 4. Modstanden skal her være mellem 4 og 10 Kohm. Endelig skal man kontrollere overgang til stel. Der må ikke være overgang til stel fra hverken klemme 1, 4 eller 15.
Kontroller tændkabler. Modstanden skal blive større, jo længere de er: Modstanden ligger typisk mellem 0,2 Kohm og 1,5 Kohm.
Kontroller strømfordelerdækslet - kullet i midten skal være intakt. De fire kontaktpunkter skal være pæne og rene.
Kontroller rotoren - kontaktpunkter skal være pæne.
Kontroller platiner. Der må ikke være aflejringer på kontaktfladerne. Kontroller afstanden mellem platinernes kontaktflader. Denne måles, når platinet er løftet til største afstand (platinet står midt på knasten). Juster om nødvendigt platiner.



1. Bevægelig platinplade. 2. Platinarm. 3. Strømfordeleraksel. 4. Knast.

Undervogn

Her på vores undervogns-sektion finder du en række informationer omkring styretøjet, hjul og hjulophænget på din bil. Derudover er alt vedr. bremser beskrevet.
Vedrørende styretøjet, så kan du få vejledning til, hvad du gør, hvis du oplever slør i rattet. Så kan der være en defekt styrekugle, og du får også vejledning i, hvordan du skifter denne styrekugle. Sådan fortsætter vi med tandstang, bærekugler mv. Føler du, at undervognen ikke er stabil, men mere ”levende”, så er der også råd og anvisninger til at få dette løst. Hører du støj fra undervognen, så er det også hjælp at hente – er det ved kørsel over ujævnheder eller er det når bilen krænger? Følg blot vejledningen, og du finder fejlen. Trækker bilen til den ene side, så er der også hjælp at hente, ligesom du får hjælp, hvis du har problemet med støddæmperne eller bilen ryster under kørsel. Kort sagt – alt hvad der har med undervognen er beskrevet

I bremse-sektionen finder du en generel beskrivelse af bremsesystemet, der er en beskrivelse af hvordan ABS-systemet fungerer samt reparationsvejledning til udskiftning af en ABS-føler. Du kan også få vejledning i, hvordan du renoverer en bremsecylinder.
Derudover er der fejlfinding via symptomer – hvad gør du, hvis du oplever rystelser ved nedbremsning? Hvad gør du, hvis bremserne hyler? Det kan du se ved at kigge herunder – her har vi hentet et lille afsnit vedrørende hylelyde forfra:

Hylelyde foran
Foran er der altid monteret skivebremser (undtagen på meget gamle bilmodeller, og disse ligger uden for denne reparationsanvisnings område).
Skivebremser kan begynde at hyle af flere årsager.
1. Der kan være kommet lidt sand eller en lille sten ind og sidde kilet fast mellem bremseklods og bremseskive. Dette bevirker, at bremsen vil hyle, når den benyttes.
Adskil og rens bremserne - se vores serviceafsnit under motorsektionen.
2. Bremsebelægningen på klodserne kan være blevet hård. Dette kan ske, hvis bremserne har hængt, så klodserne har været overophedede. Det kan bl.a. ses ved, at belægningen kan få et blåligt skær, og i mange tilfælde vil bremseskiven dermed også have fået dette blålige skær.
Udskift bremseklodser (og skiver, hvis de er blevet blålige) - se vores serviceafsnit under motorsektionen.
3. Har du monteret uoriginale bremseklodser, er de ofte hårdere end originale klodser, og dermed er risikoen for, at de hyler, også det større.
For at afhjælpe denne hylelyd kan du forsøge dig med at file en rille (1-2 mm) ned igennem midten af bremseklodserne, så rillen ligger på tværs af bremseskiven. Derudover kan du i enderne af bremseklodserne slibe belægningen skrå. Der, hvor bremseklodsen dels "møder" skiven, og der hvor den "slipper" skiven igen gøres overgangen skrå, så møde og afslutning ikke foregår så brat.
Disse to ting kan gøres ved uoriginale klodser (eller for den sags skyld også ved originale klodser, men her forekommer problemet ikke så ofte) for at afhjælpe hylelyde.
4. Kobberfedt påføres klodsens anlægsflader mod kaliberen og bagpå klodsen, hvor den berøres af stemplet. Dette gøres hver gang, bremserne er adskilt - se vores serviceafsnit under motorsektionen.

Køler

Her på vores køler-sektion finder du en stor mængde information om dit kølersystem.
Vi beskriver, hvordan du kontrollerer din termostat og du finder også en vejledning i, hvordan du udskifter termostaten. Der er en vejledning i, hvordan du finder utætheder i kølersystemet, og der er også en beskrivelse af, hvordan du skal forholde dig, hvis du pludselig har en ”karry”-lignende lugt inde i kabinen – dette kan være et tegn på et utæt varmeapparat. Der er ligeledes en udluftningsprocedure, som normalt skal følges, hvis man har haft tappet vandet af kølersystemet.
De fleste biler har i dag en elektrisk kølervinge, og det er også vigtigt, at denne fungerer optimalt. Vi har flere fejlfindingsprocedurer for fejl på kølervingen, og nedenfor viser vi dig proceduren, hvis kølervingen ikke starter:

ADVARSEL! Hvis motoren er varm, er der fare for skoldninger, hvis kølerdækslet eller låget på ekspansionsbeholderen afmonteres, eller andre komponenter i kølersystemet afmonteres.
Start med at kontrollere, at der er kølervæske på kølersystemet. Er der det, finder du føleren, der styrer kølervingen. Den sidder ofte i køleren, men den kan også sidde andre steder. Der vil typisk være to eller tre ledninger på stikket, der sidder på føleren. Kontroller, at stikket sidder ordentlig på.
Er der to ledninger på stikken, kan du kortslutte disse to ledninger, og kølerblæseren skal starte. Er der tre ledninger, viser det, at der er to hastigheder på vingen. Den ene ledning er stel, de to andre er til hver sin hastighed. Disse kan også kontrolleres ved at kortslutte fra stel til den ene ledning, og derefter fra stel til den anden ledning - vingen skal køre med forskellige hastigheder alt efter hvilken ledning du kortslutter til stel.
Starter vingen ikke, kan der være sprunget en sikring - kontroller dette. Er dette ikke tilfældet, kan det være ledningerne ned til motoren til vingen, der er defekte, eller det er selve motoren, der er brændt sammen.
Starter vingen, når du kortslutter ledningerne, er det føleren, der er defekt, og denne udskiftes. Pas på den varme kølervæske ved udskiftning.
Er der aircondition monteret på bilen, og hjælper ovenstående procedure ikke, henvises til autoriseret værksted.
Herefter udluftes kølersystemet. Proceduren herfor finder du inde på vort site under ”Kølersystem”.

Transmission

Her på vores transmission-sektion finder du en stor mængde information om gearkassen, koblingen og trækakslerne.
Vi har beskrivelser af forskellige symptomer på gearkasser, og hvor fejlen formentlig ligger.

På koblingsdelen har vi ligeledes beskrivelser af, hvad der kan være galt, når koblingspedalen er meget hård, hvis koblingspedalen bliver hængende nede, hvis koblingen ikke kobler helt ud, justering af koblingen mv. Derudover har vi en beskrivelse af, hvordan du udskifter koblingen på din bil.

Trækakslerne kan også blive defekte – en trækakselmanchett kan blive defekt og skal skiftes, og dette har vi en vejledning til. Det kan være, at du skal have skiftet selve kardanleddet på akslen, og dette giver vi også en vejledning i – det skal dog siges, at det ikke er alle modeller, hvor leddet kan skiftes løst – nogle modeller skal man skifte hele akslen på, og det er selvfølgelig også vist på sitet.

Trækakslen kan også begynde at støje – især ved svingning, og der har vi også en fejlfindingsprocedure – prøv at læse nedenstående, som er en lille appetitvækker inde fra sitet:

Kommer der nogle klaprelyde, når du drejer kraftigt og især, når du samtidig giver lidt gas, er det oftest en trækaksel, der er defekt. Det yderste led er slidt op.
Det kan ofte være svært at høre, om det er i højre eller venstre side, støjen kommer fra.
Du kan da prøve at løfte bilen op fra jorden,  dreje forhjulene helt til den ene side, og så med hænderne køre rundt med hjulene. Nogle gange "klaprer" den defekte trækaksel ved dette.
Ellers kan du starte bilen, stadig mens den er hævet op, dreje hjulene helt over til den ene side, sætte bilen i 1. gear, koble til og samtidig træde let på bremsen. På denne måde bliver kardanleddet på trækakslen belastet, og som oftest kan du høre, hvilken side støjen kommer fra. Dette gælder selvfølgelig kun, hvis det er en forhjulstrukket bil.

El-anlæg

Her på vores el-anlægs-sektion finder du en stor mængde information om elanlæggene generelt på bilen. Vi starter med en gennemgang af måleinstrumenter, du får brug for ved arbejdet.
Herefter gennemgåes fejl på batteri, generator og starter. Herefter bevæger vi os over i fejlsøgning på lys, lygter og blinklyset. Hvis du ser nederst på siden her vil du få et udpluk fra sektionen om, hvordan du fejlsøger få bilens forlygter.
Derefter kigger vi på elbagruden og kabineblæseren og på, hvilke fejl, der kan opstå her. Vi bevæger os videre og kigger på bilens kontrollamper og forklarer, hvad de betyder. Vi kigger også på vinduesviskerne og ser på de fejl, der kan opstå her.

Herefter går vi over og kigger på sikkerhedsudstyret i bilen. Vi behandler emner som Airbags, selestrammere og rulleselerne, som jo stadig er den vigtigste sikkerhedsforanstaltning i bilerne.

Endelig kigger vi på noget af det komfortudstyr, der er i bilerne. Det drejer sig om centrallåsesystemer, varmereguleringen, sædevarme, kabinelys, el-sideruder og el-sidespejle.


Fejlfinding på forlyger
Er forlygterne svage, kan det selvfølgelig skyldes, at batteriet er ved at være fladt. Stopper du bilen, og kan starteren ikke drive motoren rundt, skyldes det, at batteriet er fladt. Kontroller batteri og generator.
Er den ene eller begge forlygterne svage, laves en spændingsfaldsmåling. Sæt multimeteret til at måle volt i området omkring 12 V. Tænd for lyset. Sæt den ene målespids på batteriets pluspol og den anden målespids på plusledningen nede ved pæren. Der må ikke være mere end ca. 5% spændingstab. D.v.s., at du må ikke kunne måle mere end ca. 0,6 V. Er der et større spændingsfald, er der en dårlig forbindelse et eller andet sted, f.eks. et sted, hvor ledningerne er samlet.
Hvis der ikke var problemer på plussiden, laves den samme måling, bare på stelsiden. Sæt den ene målespids på stelpolen (eller et andet stelpunkt på bilen) og den anden målespids på stelledningen ved pæren. Her må voltmeteret heller ikke vise mere end ca. 0,6 V. Er spændingstabet større, er der en dårlig forbindelse. Typisk vil det være ved overgangen fra ledning til karosseriet.

Diverse

Her på vores diverse-sektion finder du en række nyttige informationer. Vi starter med at afsnit om ”regelmæssige kontroller”. Her får du at vide, hvordan du kontrollerer olieniveau, kølervæskeniveau, batterisyreniveau, servoolieniveau og bremsevæskeniveau. Der er desuden lidt information ang. lygtekontrol.

Derefter bevæger vi os over til småreparationer, der er til at klare til hverdag – det drejer sig om pæreskift og skift af viskerblade.

Herefter kigger vi på de lamper, der kan begynde at lyse under kørsel – hvad gør du, hvis ladelampen pludselig lyser under kørsel – eller hvis olielampen pludselig lyser? Vi har nederst på siden taget et udsnit fra sektionen, der omhandler en lysende olielampe. Det og meget mere kan du læse om inde på denne sektion.

Herefter har vi en sektion om, hvilke punkter, der skal kontrolleres, inden du kører til syn med bilen – eller i hvert tilfælde hvilke punkter der bliver kontrolleret til syn.

Vi kigger også på, hvad der er fornuftigt at medbringe til bilen, når du kører på ferie – selvfølgelig afhænger det af, hvor langt du har tænkt dig at køre, men vi har garderet os regner med, at du kører en tur til Sydeuropa!

Vi har ligeledes en sektion om, hvordan du klargør din bil til vinter, og endelig har vi en sektion, der forklarer lidt om en kosmetisk klargøring at bilen.

Olielampen er normalt en lille lampe med en oliekande afbilledet. Lampen skal lyse, når der er tænding på bilen. Når du starter motoren, lyser den de første 2-3 sekunder, indtil motoren har opbygget olietryk. Så skal den gå ud.
Lyser lampen pludselig under kørsel, stopper du omgående motoren og går ud og ser, om der er olie på motoren. Er der ingen olie på pinden, fylder du motorolie på motoren, undersøger, om der er nogle voldsomme utætheder, og er der ikke det, kan du køre videre. Du skal så overveje at kontrollere oliestanden noget oftere.
Normalt forholder det sig på den måde, at når først olielampen begynder at lyse, er det i de fleste tilfælde for sent at gøre noget. Så har motoren som oftest taget skade.